Vandspild | Quist VVS
15099
page-template,page-template-full_width,page-template-full_width-php,page,page-id-15099,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-theme-ver-10.1.1,wpb-js-composer js-comp-ver-5.0.1,vc_responsive
 

Vandspild

Har du en vandhane eller et toilet der løber? Det koster både penge og belaster miljøet.

En gennemsnitshusholdning bruger mellem 130-160 liter vand om dagen. Mange af disse liter løber direkte i kloakken – og
det er vel og mærke rent drikkevand. Hvis vi skal sikre rent drikkevand til fremtidige generationer, skal vi blive bedre til at passe på det.

Drypper vandhanen?

Et enkelt dryp i ny og næ, kan vel ikke koste så meget…? Nej.. Et enkelt dryp koster måske 100 kroner om året, men drypper vandhanen hurtigt eller løber, kan det koste op mod 1.500,- kroner om året!

Udover at få styr på dryppende haner, er der ofte besparelser at hente på at udskifte 2-grebs armaturer til et-grebs, der hurtigere regulerer temperaturen og derved sparer man på vandmængden.

Man kan også skifte til berøringsfri armaturer, hvor vandet automatisk slukker, når hænderne fjernes.

Løber toilettet eller har du et toilet af ældre dato? Det kan blive en dyr fornøjelse i længden.

En typisk dansk familie med et ældre toilet (12 liter vand pr skyl), skyller for ca 2.500,- kroner vand om året. Skifter man til et nyt toilet med spareskyl (4 liter vand pr skyl), kan man spare op mod 1.500,- kroner om året bare for at trykke på knappen.

Løber toilettet, er sagen en helt anden. Et toilet der løber, så der er uro i vandoverfladen, koster hurtigt 5.000,- kroner om året! Vi leverer og monterer et nyt toilet med spareskyl og sæde for kr 4.000,- inkl moms – bare for at sætte tingene lidt i perspektiv.

Når vi investerer i mere miljørigtige løsninger, er vi med til at sikre rent vand og bedre miljø i fremtiden. Udskiftning af et toilet og armaturer, kan virke dyrt her og nu, men pengene er hurtigt tjent hjem og så værner vi samtidig om miljøet.

Løber din vandhane? Så kan vi hjælpe dig.